For at beregne hvor langt henne du er tælles uger fra sidste menstruations første dag.
Graviditetsundersøgelser
Uge 6-8 – 1. konsultation, del 1: du bestiller tid hos jordemor eller sygeplejerske. Hun tager blodprøver, urinprøve og opstarter svanger- og vandrejournalen.
Du får information om hvordan du skal tilmelde dig nakkefoldscanning, hvis du ønsker risikovurdering.
Der er link her – nakkefoldscanning
Uge 10-12 – 2.del: ved lægen. Her bliver journalen færdiggjort og sendt til fødestedet.(podcast)
Uge 25 – 3. konsultation: med lægen/jordemor: kontrol blodtryk, urinprøve, vægt, livmoderstørrelse. (podcast)
Uge 32 – 4. konsultation: med lægen/jordemor: kontrol blodtryk, urinprøve, vægt, livmoderstørrelse.
Lav venligst altid urinprøve inden konsultationenerne og giv besked om at den er klar i receptionen
Man kan altid bede om ekstra konsultation og hvis i tvivl kom bare forbi til fx urinprøve eller få målt blodtrykket ved sygeplejersken/jordemor.
Vaccinationer
Influenza og kighostevaccine anbefales til alle gravide (SST)
Kighoste:
Gravide kan blive vaccineret mod kighoste fra 17. uge og frem.
Dette kan fx. gøres i forbindelse med graviditetsundersøgelserne i uge 25 eller uge 32.
Corona og influenza:
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide udover kighoste bliver vaccineret mod Corona og influenza for at beskytte dem selv og barnet – både under graviditeten og efter fødslen.
Digital svangrejournal – pilotprojekt
Projekt vedr. digital svangrejournal: pilot projekt digital løsning til graviditetsforløb
Formålet er at erstatte den papirbårne svangerskabsjournal og vandrerjournal med elektroniske løsningsmoduler der giver en integreret digital adgang til de involverede parter dvs den gravide, jordemoder, hospital, læge og sundhedsplejerske. Der skal bruges en app MinGraviditet
Apps og hjemmesider
Kom velforberedt igennem din graviditet med APPen GRAVID (25 kr), der er udviklet i samarbejde med Jordemoderforeningen og følger anbefalinger fra Sundhedsstyrrelsen. Den indeholder beskrivelse af det ufødtebarns udvikling uge for uge, indkøbslister til sikkert og praktisk børneudstyr, fødselsforberedende video, dagbog aftalestyring, søgefunktion samt slidegalleri med forslag til artikellæsning.
Læs og lyt til podcasts om graviditeten og undersøgelser: trygge maver
Læger Formidler
Lægerformidler er en frivillig forening, der er grundlagt og drevet af læger, der ønsker at udbrede større forståelse omkring sygdom og sundhed. Internettet bugner med misinformation og halve sandheder, og det er ikke så underligt, at mange bliver i tvivl om, hvad der er op og ned. Læger Formidler har derfor valgt at skabe et forum hvor der formidles viden om sygdom og sundhed i et let forståeligt format til alle, der er interesserede.
www.libero.dk/dig-netop-nu/gravid
Se også MIN BABY APP. I denne finder du råd om amning, søvn, gråd, udvikling, omsorg, mad, sygdomme, sikkerhed og sikkert udstyr. Den kan afspille en støjskærmende lyddyne som beroliger barnet ved sovetid. Kommer ind på ammeproblemer, vanskeligheder og vedrørende akutte tilstande der kan føre til henvendelser til læge og skadestue.