Kørekortattest
Når du har bestilt en tid skal du huske følgende:
– Vi skal have din fulde journal, så sørg for at den er overført fra din tidligere læge
– Medbring briller/kontaktlinser, hvis sådanne anvendes ved bilkørsel. Husk, at synsprøven skal udføres både med og uden linser.
– Medbring kontanter/Dankort/kreditkort eller MobilePay. Se evt. vores priser her.
– Hvis du bor i Københavns eller Frederiksberg Kommune, skal du på forhånd udfylde den første side i attesten elektronisk via dette link: https://www.borger.dk/transport-trafik-rejser/Biler-og-koerekort/Koerekort/Dit-foerste-koerekort
Bor du i en anden kommune, kan attesten endnu ikke udfyldes elektronisk, hvorfor du skal bestille en tid hos en af lægerne. Mød op 5-10 minutter før så du kan udfylde side 1 i attesten – udleveres hos sekretæren.
Attesten skal afklare om der er helbredsmæssige forhold, der er til hinder for at udstede kørekort. Vi skal ikke vurdere om du er god til at køre bil. Nogle ældre over 75 år vil blive anbefalet at tage en vejledende køretest hos en kørelærer. Det er ikke en ny køreprøve, men mulighed for at vurdere personen i trafikken.
Fra 1. juli 2017 bortfalder aldersloft på gruppe 1-kørekort og dermed krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse. Det betyder, at der ikke længere er et særskilt krav om fornyelse af kørekort ved 75 år eller efterfølgende. Herefter har alle kørekort, der udstedes til gruppe 1, en gyldighed på 15 år uanset alder. Læger har dog pligt til at reagere, hvis en person ikke er egnet til at have kørekort. Regler omkring jævnlig fornyelse af kørekort ved visse sygdomme, eksempelvis diabetes, gælder fortsat.